Bæredygtighed

Energirenovering- og effektivisering

I 2020 gennemgik RIAS' faciliteter en gennemgribende opdatering og renovering. En indsats som havde til formål at fremme bæredygtighed og minimere vores klimaftryk. Store investeringer blev foretaget med formålet om markant at reducere CO2-udledningen fra vores el- og varmeforbrug. Det har resulteret i en ny, forbedret produktionshal, hvor gammelt energiforbrugende udstyr er blevet udskiftet med moderne løsninger, som bidrager til at optimere vores energiressourcer og reducere miljøpåvirkningen.

Varmegenvindingsanlæg for reduceret varmeforbrug

Til vores produktionshal, har vi investeret i et varmegenvindingsanlæg, som bidrager til at reducere vores varmeforbrug. Anlægget sikrer varmegenvinding fra de 24.000 kubikmeter luft, der dagligt udskiftes pr. time. Det betyder, at den varme der alene genvindes fra maskiner, sikrer opvarmningen af bygningen i sin helhed, i stedet for blot at blive blæst ud i det fri.

Naturligt dagslys

Energioptimeringen har også betydet en større renovering, som har forbedret forholdene for vores medarbejdere. Der er implementeret efterisolering for at opretholde optimale temperaturforhold i kontorer, mens gamle ruder er blevet udskiftet med isolerende termoruder. I den nye produktionshal er der desuden udskiftet bånd og vinduer, som i dag forsyner hallen med naturligt dagslys. Den høje lysgennemstrømning bidrager til øget trivsel og velvære på arbejdspladsen, som kommer vores personale til gode.

LED-belysning

Inden- og udendørslys er blevet udskiftet til LED, som har et mindre forbrug end de tidligere lyskilder. Der anvendes lyssensorer i forskellige dele af bygningerne, så lys kun aktiveres, når der er aktivitet. Vi har desuden fokus på at slukke de forskellige anlæg ved fyraften, så de enkelte anlæg ikke står i standby eller er tændt om natten.

Solcelleanlæg på taget

I februar 2021 underskrev vi den første aftale om opsætning af solceller, mens 2023 blev året, hvor vores anden installation blev færdiggjort. Opførelsen af solcellerne er et afgørende skridt mod vores mål om 100 % CO2-neutralitet, og er et bevis på, hvordan bæredygtighed og økonomisk vækst kan gå hånd i hånd. Den kombinerede elproduktion fra solcellerne forventes at være på 260.500 kWh, som svarer til ca. 55 % af vores elforbrug på lokationen i Roskilde. Denne besparelse forventes årligt i minimum 30 år frem.

Læs mere om vores initiativer

Udtjent plast får nyt liv

Ved at sikre en ansvarlig håndtering af restplast, bidrager vi til at plastens nyttige ressourcer på ny kan blive genanvendt til brugbare produkter.

Miljørigtige alternativer til produkter

Vi kigger konstant ind i nye løsninger og muligheder for at tilbyde miljørigtige alternativer til produkter, som opfylder vores skarpe krav til vores leverandører.

Vores arbejde med FNs verdensmål

Miljøhensyn er en integreret del af vores aktiviteter, og vi arbejder kontinuerligt på at skabe sammenhæng mellem vores strategi og samfundsmæssige ansvar.