Et lettere, stærkere og klarere alternativ til glas
PMMA omtale i daglig tale som akryl og er bedst kendt under brandnavnet PLEXIGLAS®. Akryl er et amorft materiale, som har et nærmest glasagtig udseende med gode optiske egenskaber. Akryl vælges ofte som et alternativ til glas, idet det er både lettere og mere slagfast. Faktisk er akryl op til 6-8 gange stærkere end glas, hvorfor det blandt andet anvendes som materiale til akvarier.
Et af de mest karakteristiske træk ved akryl, er materialets alsidighed. Akryl er et termoplastisk materiale, som let kan formes og støbes i forskellige faconer og farver. Det gør akryl ideel til en bred vifte af anvendelser, blandt andet kommercielle og kunstneriske anvendelser. Det skyldes til dels materialets alsidighed og æstetiske appel, men i høj grad også materialets holdbarhed. Foruden sine stærke egenskaber, egner akryl sig særligt godt til udendørs brug, idet materialet er vejrbestandigt og modstandsdygtigt over for UV-eksponering.
Akryl bruges ofte hvor der er krav til høj transparens. Det kan være til ruder som ovenlys i både, campingvogne eller som forsatsvinduer om vinteren. Andre applikationer hvor akryl bruges, er til solskærme, skilte, lamper, udstillingsmontre, displays, akvarier, afskærmninger, møbler mv.
Akryl har en høj stivhed, er dimensionsstabil og har et lavt vandoptag. Desuden har materialet gode poleringsegenskaber.
Anvendelsestemperaturen for ekstruderet akryl (XT) er fra -20 til +70 grader, mens den for støbt akryl er fra -20 til +80 grader.
Vi leverer som standard akryl i plader, rør, blokke og stænger i ekstruderet og støbt kvalitet. Vi har et stort sortiment af mange forskellige farvede varianter, slagfaste og ridserobuste typer, samt coatede typer for beskyttelse mod graffiti og kemikalier. PMMA, som det alsidige produkt det er, findes også med mønstrede overflader og som satinice eller spejl.
Akryl kan (til en vis grad) modstå fortyndede syrer, alkaliske opløsninger, animalske og vegetabilske fedtstoffer og olier, men tåler ikke stærke syrer, alkoholer, acetone, samt klorholdige og organiske opløsningsmidler.
Akryl er et materiale der brænder godt, men uden røgudvikling. PMMA er klassificeret efter EN 13501-1 som klasse E.
Som standard opfylder materialet RoHS direktivet.
Akryl kan bearbejdes med almindelige håndværktøjer herunder boring, fræsning og savning. Materialet kan også laserskæres, poleres, limes og varmformes.
Visse typer er egnet til kontakt med fødevarer.
Vi gør opmærksom på at materialet er spændingsrevnefølsomt og har en lav slagstyrke.
Der findes to forskellige måder at producere akryl på. Resultatet er med det blotte øje stort set ens, men der er alligevel nogle væsentlige forskelle.
Ekstruderet akryl fremstilles ved kontinuerligt at presse/ekstrudere akrylmassen igennem en form. Den kemiske proces foregår i bevægelsen, og dermed bliver den ekstruderede akryl heterogen med egenskaber, der svinger afhængig af den retning pladen er ekstruderet i. XT akryl er velegnet til vakuumformning, har bedre tykkelsestolerancer og er billigere at producere.
Støbt akryl fremstilles ved støbning af flydende Methylmehacrylat monomer (MMA) mellem to glasplader. Monomeren polymeriserer i løbet af produktionsprocessen, som foregår i vandbad eller varmluftsovn. Denne proces giver et materiale, der er homogent i alle retninger. Støbt akryl har samme lystransmission uanset tykkelse, er bedst til mekanisk bearbejdning, indeholder ikke så mange spændinger og har et større farveudvalg.
Ved rengøring af akryl (PLEXIGLAS® og OROGLAS®) anbefales det at bruge lunkent sæbevand eller stærkt fortyndede opløsninger af milde, syntetiske rengøringsmidler. Du kan her bruge en blød svamp. For at fjerne sæbepletter eftervaskes med rent vand (kan tilsættes skyllemiddel for at minimere statisk elektricitet), mens vanddråber aftørres med en fugtig, blød svamp eller et fugtigt vaskeskind.
Afrensning af pletter kan foretages med isopropylalkohol under udvisning af forsigtighed. Det anbefales at vaske efter med rent vand. En lang række almindelige kemikalier skal undgås, f.eks. sprit. Der må heller ikke anvendes opløsningsmidler på akryl. Poleringen, der skal udføres med let hånd, kan enten foretages maskinelt med en flonelskive eller i hånden med en bomuldsklud. Til sidst efterpoleres med en helt ren skive eller klud. Rens aldrig pladen i tør tilstand.
Når akryl kombineres med LED-belysning, opstår der en synergi, som forstærker den visuelle appel. Med sin jævne og kraftige belysning, skaber LED-lyset, sammen med akryl, iøjnefaldende og energieffektive reklameløsninger. En perfekt kombination til moderne markedsføringsbehov.
Store mængder varme kan gå tabt gennem vinduer, hvis de er enkeltlags eller dårligt isolerede. Forsatsruder reducerer varmetabet, idet de fungerer som en ekstra barriere mod kulden udenfor. Det sikrer en mere stabil og behagelig indendørstemperatur, hvilket kan føre til energibesparelser.
Vores kompetente salgsteam sidder klar til at rådgive dig om valg af materialer, så du er sikker på at få de helt rigtige materialer til dit formål.