Et letvægtsmateriale med brede anvendelsesmuligheder
Alusandwichplader er robuste og stabile plader, som består af en kerne af UV-stabiliseret low density polyethylen (PE-LD), og med toplag af forædlet aluminium (coilcoatet i flere kvaliteter). Kombinationen af PE og aluminium gør pladerne velegnet til forskellige industrielle applikationer, hvor der ønskes et produkt med en lav vægt og imponerende styrke.
Materialets lave vægt, bestandighed over for korrosion, holdbarhed og alsidighed i design, har gjort alusandwichplader til et populært valg, særligt inden for transport- og konstruktionsindustrien. Inden for transportindustrien anvendes aluminium til produktion af biler, tog og fly, grundet dets lave vægt, der bidrager til en øget brændstofeffektivitet og lavere emissioner. Den lave vægt gør også aluminium til et eftertragtet materiale inden for byggeriet, da det er lettere at håndtere og installere i modsætning til andre tungere materialer.
Endelig er pladerne lette at forme og bearbejde. Det giver producenter og designere en stor fleksibilitet og gør dem velegnede til forskellige applikationer og innovative konstruktioner.
Alusandwichplader er velegnede til alle former for skiltning, bl.a. reklameskilte, informationsskilte, facadeskilte og pyloner, hvor der stilles ekstra store krav til stivhed og planhed.
Aluminiumslaget er et stift materiale, som sikrer planhed og dimensionsstabilitet. Mens PE-kernen, med sin lave vægtfylde, resulterer i et solidt produkt med en lav vægt.
Anvendelsestemperatur for pladerne er som standard -50 til +80 grader. Ved tørring af overfladelakering må temperaturen ikke overstige 70 grader.
Pladerne leveres i forskellige farver med dæklag af aluminium i forskellige kvaliteter.
Rengøring må kun foretages med neutrale rengøringsmidler. Slibende rengøringsmidler må ikke anvendes.
Vores alusandwichplader har forskellige brandklassificeringer afhængig af typen. ALUPANEL® er klassificeret efter EN 13501-1:2007 med brandklasse D, mens ALUPANEL® FR er klassificeret efter EN 13501-1:2018 med brandklasse B.
Genanvendelig.
Alusandwichplader kan let overfladebehandles og kan bearbejdes med almindelige skærende værktøjer, som anvendes i maskinindustrien.
Der findes forskellige kvaliteter af aluminium. Vores produkter findes i forskellige tykkelser med forskellige typer af aluminiumlegering. Viden om dette kan hjælpe dig med, at foretage det rette produktvalg.
AIMg1 AW-5005 aluminiumslegering er den højeste kvalitetsaluminium, som har de bedste egenskaber inden for vejrbestandighed og bearbejdning. Ved at vælge en plade med en AW-5005 legering, vil du opleve en besparelse på dit værktøj, da aluminiummen slider markant mindre på værktøjet.
AIMg1 AW-3003 aluminium er en mangan legering, som har højere korrosionsbestandighed end en AW-1100 aluminium, og er derfor anbefalet ved længere varig udendørsbrug.
AIMg1 AW-1100 aluminium er den laveste kvalitetsaluminium, som primært anbefales til plane applikationer indendørs, eller alternativt kortvarigt udendørs.
Alusandwichplade med god robusthed og lav vægt. Pladen består af en PE-kerne (polyethylen), beklædt med et 0,20 mm aluminiumslag. Kombinationen af plast og aluminium skaber de bedste forudsætninger for en letvægtsplade, uden at gå på kompromis med en god styrke.
Vores kompetente salgsteam sidder klar til at rådgive dig om valg af materialer, så du er sikker på at få de helt rigtige materialer til dit formål.