PTFE

Polytetrafluorethylen

Den ultimative plast når lav friktion, høj kemisk resistens og ekstrem temperaturbestandighed er afgørende

PTFE er en delkrystallinsk flourplast, der hører til gruppen af termoplast. PTFE er kendt for at have den laveste friktionsegenskab af alle plasttyper, hvorfor materialet i særlig grad anvendes inden for maskin- og fødevareindustrien, til komponenter med glidende og roterende bevægelser. PTFE har yderligere en høj kemisk resistens og fremragende evne til at modstå både meget lave og meget høje temperaturer (fra -200 °C til +260 °C). Dét tilsammen, gør PTFE velegnet til mange specielle anvendelsesområder, blandt andet til pakninger og glidedele, samt beklædning af kolber, varmeelementer, valser, membraner mv.

PTFE hører til PFAS; en gruppe af flourstoffer, som er bredt anvendt i mange hverdagsprodukter. PTFE er en ikke-klæbende plasttype, hvilket betyder at det har minimal vedhæftning til andre materiale. Derfor er PTFE også kendt som teflon, der anvendes som nonstick-belægning på stegepander. PTFE har desuden gode elektriske og dielektriske egenskaber og er resistent over for ultraviolet (UV) stråling, hvilket gør det velegnet til udendørs applikationer.

Anvendelse
Anvendelse

PTFE anvendes ofte indenfor maskin- og fødevareindustrien til applikationer som pumpedele, filtre, varmevekslere, kar, tanke, rørsystemet, samt til glideelementer, lejer og isolatorer mv.

Mekaniske egenskaber
Mekaniske egenskaber

Materialet har meget lav friktionsegenskab, ringe styrke, dårlige slidegenskaber og koldflyder under belastning.

Temperatur
Temperatur

PTFE kan anvendes inden for et meget stort temperaturspænd. Anvendelsestemperatur går fra -200 til +260 grader.

Varianter
Varianter

Vi kan som standard levere PTFE som plader og rundstænger direkte fra lager, og har mulighed for at skaffe PTFE som emnerør. Standardkvaliteten er uden fyldstof, men kan fås med tilsætning af 25 % glas eller 15 % grafit. Vi kan ligeledes fremskaffe specialkvaliteter med imprægneret glasvæv - med og uden klæber på bagside og imprægneret bronzevæv ætset én side.

Kemikalieresistens
Kemikalieresistens

PTFE har en fremragende kemikaliebestandighed mod syrer, opløsningsmidler og basiske stoffer.

Brand
Brand

PTFE er brandtestet efter UL94 og er klassificeret V0.

Miljø
Miljø

PTFE opfylder RoHS direktivet.

Bearbejdning
Bearbejdning

PTFE kan bearbejdes med almindelige skærende værktøjer. Det anbefales at køre med høj hastighed og lav tilspænding. Køling bør foretages for at minimere spændinger. Materialet er langspånet, hvorfor der skal tages højde for spånopbygning. Det er ikke muligt at lime PTFE.

Food
Food

Visse typer kan anvendes til kontakt med fødevarer.

OBS
OBS

Vi gør opmærksom på at materialet udvikler skadelige luftarter ved brand og i direkte kontakt med åben ild.

Din professionelle sparringspartner

Vores kompetente salgsteam sidder klar til at rådgive dig om valg af materialer, så du er sikker på at få de helt rigtige materialer til dit formål.