Enkeltlagsplader
Enkeltlagsplader, faldsikret
Enkeltlagsplader, faldsikret
Flerlagsplader, faldsikret
Tilbehør til montering
Skal du lægge et fibercementtag på en lagerhal, ridehal eller en anden form for overdækning, hvor der kræves et godt lysindfald? Ovenlysplader optimerer rumopfattelsen ved at fremhæve bestemte områder og bruges til at skabe en jævn fordeling af lys i hele rummet. Dette er især værdifuldt i større rum eller områder, hvor traditionel belysning måske ikke når alle hjørner. Det skaber en lys atmosfære, reducerer behovet for kunstig belysning og kan endda resultere i energibesparelser.
Vi tilbyder en række forskellige ovenlysplader, både enkeltlags- og flerlags, i forskellige tykkelser, som passer til alle typer af fibercementplader. Heriblandt almindelige plader og plader som er sikret mod gennemtrædning (MK-godkendt). Alle i høj kvalitet og nem montering.
Pladerne kan lægges enkeltvis eller i et lysbånd. Blot husk at anvende RIAS Alu Flex tape på mørke fibercementplader i de overlæg, hvor ovenlyspladen ligger oven på fibercementpladen. Alternativt kan overlægget males hvidt. På denne måde undgår du overophedning af pladen som kan føre til misfarvning og deformering af ovenlyspladen. Der er 10 års garanti på lysgennemgang på alle vores ovenlysplader samt 10 års garanti på brud på ovenlysplader udarbejdet af polycarbonat samt HI-PVC.
Typisk holder ovenlys til langt over deres forventede udløbsdato, men vi oplever desværre mange, der sætter ind for sent. Her taler vi om omkostningstunge vandskader, huller efter et kraftigt haglvejr eller de mere skjulte ulemper som manglende dagslys igennem pladerne. Et gammelt ovenlys kan spottes ved, at pladerne er mælkehvide eller gullige, pladerne er porøse og nærmest smuldrer ved berøring, eller at der stort set ikke kommer dagslys ind i bygningen. Det er ikke spørgsmålet om skaden sker, men mere hvornår.
Ved udendørs opbevaring samt midlertidig lagring på byggeplads skal pladerne beskyttes med hvid presenning mod direkte sollys, da varmeopbygning i en pladestak kan forårsage misfarvninger samt deformationer af materialet. Såfremt det er muligt, skal pladerne ved modtagelsen stilles under tag og helt væk fra sollys, idet varmeopbygningen kan ske indenfor 15 minutter. Leveres pladerne i ruller, skal disse rulles ud, så pladerne ligger plant.
Det er vigtigt at oversiden på lægter og spær er rengjorte og malet hvide, så konstruktionen ikke øger varmeopbygningen i PVC pladen. PVC plader tåler maksimalt 60 grader, hvorfor god ventilation under pladerne er rigtig godt for tagets holdbarhed. Ved overophedning kan pladerne deformere og blive misfarvet. Det anbefales at anvende PC2000 trapezplader, hvis det er til lukkede overdækninger, idet de tåler op til 120 grader. Vi anbefaler altid at følge monteringsvejledningen for den valgte PVC plade.
Nem og effektiv beregning af alt du skal bruge til dine nye tagrender.
Prøv beregnerenNemme trin-for-trin vejledninger til dine byggeprojekter.
Gå til alle vejledningerSøger du byggematerialer til privat brug? Se listen over vores forhandlere.
Find forhandler