En high performance plast ideel til den kemiske industri
PVDF er en højkrystallinsk plast, der hører til gruppen af fluorplast. PVDF har en særdeles god temperatur- og kemikaliebestandighed og er modstandsdygtig over for syrer, baser og de fleste organiske opløsningsmidler. Disse egenskaber, kombineret med en høj mekanisk styrke og lav fugtabsorption, gør PVDF brugbar inden for den kemiske industri til blandt andet kar, tanke og rør.
PVDF er en alsidig plasttype, der spiller en afgørende rolle i mange teknologiske og industrielle produkter. Derudover er PVDF modstandsdygtig over for ultraviolet stråling, og kan derfor bruges til udendørs anvendelser, uden at sollyset forringer materialets ydeevne over tid.
PVDF anvendes inden for den kemiske- og medicinaltekniske industri til kar, tanke, pumpedele, filtre og rørsystemer.
PVDF udmærker sig ved at have en høj mekanisk styrke samt god hårdhed og trækstyrke.
Anvendelsestemperatur fra –40 til ca. +150 grader.
Leveres som standard i stænger og er mulig at skaffe i plader og som svejsetråd.
Kan anvendes i forbindelse med syrer, baser og de fleste organiske opløsningsmidler. Tåler ikke opløsninger med pH-værdi større end 11, f.eks. natronlud. Kvæler op i stærke opløsningsmidler som f.eks. acetone.
Er testet efter UL 94 og er klassificeret V0. Der udvikles skadelige luftarter ved brand.
Indeholder ikke nogen af de nævnte stoffer på kandidatlisten (REACH).
PVDF er langspånet og er meget lig PA. Bearbejdes med høj hastighed og lav tilspænding. Materialet kan varmlufts-, ultralyds- og stuksvejses.
PVDF FG (food grade) kan anvendes i forbindelse med fødevarer.
Materialet er UV-resistent. Det anbefales ikke at klæbe PVDF. PVDF kan dampsteriliseres.
Vores kompetente salgsteam sidder klar til at rådgive dig om valg af materialer, så du er sikker på at få de helt rigtige materialer til dit formål.